Velkommen


Bryllup er uden sidestykke den fest der giver de fleste spørgsmål fra både festens hovedpersoner, samt fra festens mange arrangører af detaljerne omkring festligheden og naturligvis fra hver en gæst. Hvordan skal vielse og fest forløbe?

Der er ofte i hver familie eller i hver landsdel enkelte traditioner man for alt i verden ikke vil undlade på den store dag, selv om det meste er forbundet med gammel overtro der ikke plejer at blive taget højtideligt til hverdag. Men her – når det virkelig gælder – er der ingen grund til at tage chancer… Og så er alle traditionerne vel det der virkelig adskiller en bryllupsfest fra alle andre fester, der selv har deres traditioner, blot i betydelig mindre omfang.

Med så bundet et arrangement, er der vokset et nyt ønske frem om det unikke bryllup. Ikke mindst set i lyset af muligheden af at være hovedpersonen i sin egen bryllupsfilm, sit eget realityshow. Der skal være noget til gæsternes hukommelse, så festen så at sige holder virkelig længe. Selv efter både den gode musik og den formidable middag er glemt.

 


Vielser foretages i faldskærm og varmluftballon. Også i frømandsdragt eller højt hævet i vinduespudserens gondol, på en øde ø eller på strandkanten hvis borgmesteren syntes det er i orden. Der er kommuner i Danmark der virkelig spiller med på unikke ideers gennemførelse. Kirkebryllup har de fleste faste vielsestraditioner, men det er meget naturligt, eftersom biskopperne absolut foretrækker det de kender, med en kende modstand mod nyskabelse! Men det er såmænd ikke noget nyt, at lade det magtfulde begreb som bryllup er, indgå i en kombination med noget der skal huskes – eller brandes, sagt på nydansk, som følgende historie fortæller.

Bryllup i løveburet
Når man kan tjene penge til sin bryllupsrejse ved at lade sig vie i et løvebur, hvorfor skulle man så ikke gøre det? Det er et ægte amerikansk ræsonnement, og således gik det til, at Arthur Andrassy og Charlotte Wiborg, somt vort billede viser det, ad denne usædvanlige vej trådte ind i den hellige ægtestand. Flere tusinde mennesker overværede scenen, der fandt sted i den zoologiske have i Boston.
Hver 8. Dag – 1. marts 1903

Når vi samles skal der festes – og vi samles ofte, gennem år og liv. Når vi bliver født, og hvert år resten af livet fejres fødselsdagen; i større eller mindre grad. Når vi bliver døbt, konfirmeret og begravet, er det religiøse tændt i bevidstheden, ligesom det ofte er ved vielsen, som ud over bryllupsdagen også fejres som fødselsdage – hvert år på jævnt niveau mens kobberbryllup, sølvbryllup og guldbryllup kan finde sted med næsten bryllupsfeber.

Når vi slutter et skole- eller uddannelsesforløb skal vi have sidste skoledag – dimissionsfest – kandidatfest eller svendegilde, eller afslutningsfester på aftenskolen efter at have lært italiensk eller finere madlavning.

Firmafester med jævne mellemrum og julefrokost hvert år foruden receptioner når firmaet har nået et mål eller ansættelsen markeres med en rund årrække eller efter en særlig indsats. Og afslutningen med en afskedsreception.

Når vi flytter ses vi til indflyttergilder og ligesom på den gamle adresse skal der gerne være et par grillfester i haven eller på altanen hvert år.

Utroligt at der overhovedet bliver tid til arbejde, men det må klemmes ind mellem festerne. Med mindre man arbejder som festmusiker, restauratør, serviceudlejer eller de mange andre nødvendige gøremål, der kan hæve en fest lidt over alle de andre.

Med så mange fester skal der virkelig tilsættes noget helt særligt hvis festen skal sætte spor. Og det vil de mange glade brudepar ønske for deres første store fest, der sjældent senere vil blive overgået i økonomi eller gæstetal.

Med finansernes nedadgående kurver er opfindsomhed og egen deltagelse i dele af festens forberedelse og gennemførelse vendt tilbage som en nødvendighed for de fleste – og det er bestemt ikke det værste der kunne ske, med en økonomisk bryllupskurve der virkelig var løbet løbsk og hvor festen ofte løb fra brylluppet.

De mange fester gennem året og livet, kan næsten kun give denne overordnede betragtning:

Livet er en fest