Æresport

Til de helt store bryllupsdage er det almindeligt at familie og venner i nattens mulm og mørke (kl. 22.00 – 23.00) opsætter en æresport (festportal) ved indgangen (eller opgangen).
Den pågældende boligform bestemmer naturligvis en del af hvorledes udformningen af porten skal konstrueres, og der findes også forskellige traditioner som er egnsbestemte.
Naboen eller de nærmest boende venner kender stedets traditioner, og det er også oftest hos disse venner at æresporten laves.
Æresporten er er et projekt til dagen og at sætte den op er kun halvdelen af arbejdet. Den skal ned igen. Om ikke i nattens mulm og mørke, så under oprydningen næste dag.

Ud over det dekorative, er æresporten den store informationsportal, der fortæller hele nabolaget at her er mulighed for at komme med en lykønskning.

Kobberbryllup – sølvbryllup – guldbryllup er de tre helt store bryllupsdage, som oftest bliver fejret efter alle kunstens regler.
Æresporten består af grønne grene (gran hvis årstiden er imod andet) og blomster. I midten placeres et bryllupsskjold med navne (tidligere brugte man kun initialer) samt dato og årstal.
Atombryllup (75 års ægteskab!) fejres på samme måde som ovenstående – hvis parret ønsker det.

Kobberbryllup:
Halv æresport (enten en regulær halvdel eller halv højde så alle skal bøje sig for at komme under.

Der findes også mange der benytter en lejlighed som bryllup til at bygge en æresport. Det kan både være ved hjemmet eller på feststedet.
En rund fødselsdag kan også beriges med denne smukke udsmykning, der om noget virkelig skaber en god stemning til en mærkedag.

Hvad synes du?

Din e-mail offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>