Påsken danner med udlægningen af Kristudbegivenheden hele grundlaget for den kristne tro og er årets betydeligste fest i kirken.
Det centrale indhold i kristendommen, har sit udspring i det der hændte med Jesus i påsken, og den teologiske udlægning af de begivenheder der fandt sted i disse dage.
Skærtorsdag tilbringer Jesus sammen med diciplene og indstifter nadveren, som Leonardo da Vinci så blændende har illustreret på denne sides billede. Se hele billedet på denne danske
italiensside.
Langfredag er dagen for korsfæstelsen og den eneste flagdag der er med halv stang hele dagen.
Påskedag er opstandelsesdagen.
Påske (på hebraisk pesach) betyder forbigang , og refererer til den jødiske fest som også Jesus fejrede. Det var festen for udvandringen fra Ægypten, som beskrives i 2. Mosebog, hvor dødsengelen gik forbi de hjem hvor der var smurt lammeblod på dørstolpen. Den masakre medførte at jøderne endelig fik lov til at afslutte det lange fangenskab.
Det kristne oplæg til at 'overtage' påsken, fandt sted i det 2. århundrede hvor divigerende ønsker endelig blev konstruktivt samlet om en løsningen der placerede Jesu opstandelse på den store kristne helligdag.
Islam har deres fredag, jødedommen har deres lørdag. Derfor blev søndagen valgt af de kristne.
Når skrifternes beretning omhandlede opstandelsen på trediedagen, blev korsfæstelsen placeret på fredagen (den første dag skal tælles med).