Navngivning

Inden barnet er seks måneder skal det navngives.
Skal barnet døbes er dette også navngivelse, bortset fra sønderjylland, hvor alle skal navngives uanset om der efterfølgende finder en dåb sted.
Skal barnet ikke døbes og dermed ikke indmeldes i folkekirken, skal man alligevel henvende sig på kordegnskontoret i det sogn man bopælsmæssigt hører under. Barnets fødselsattest skal medbringes og der bliver så udstedt en navneattest. Barnet kan senere blive døbt såfremt det måtte ønskes.
Hvorfor dette skal foregå under folkekirkens regi, er et jævnligt tilbagevendende spørgsmål der til stadighed dukker op.

Der vælges fornavne efter listen af godkendte drenge- og pigefornavne som kan findes hos Familiestyrelsen.



Udviklingen for Emma og Lucas, som er de to topnavnene fra Danmarks Statistik 1. halvår 2008, kan ses på topbanneret og viser udviklingen siden 1985. De startede begge nær nulpunktet og Emma strøg hurtigst til top i 1998 og har siden ligget i toppen, mens Lucas endelig nu har nået toppen.
Imidlertid er placeringen ikke sikret for hele året, så det kan være en eller begge må afgive førstepladsen når statistikken for hele 2008 er opgjort.

Den seneste statistik for top 50 drenge og pigenavne kan altid ses hos Danmarks Statistik sammen med meget andet navnestatistik.

Såfremt der ønskes et navn der ikke er på Familiestyrelsens liste kan der søges om at få navnet optaget på listen. Dette går også gennem kordegnskontoret og der må påregnes op til 3 måneders ekspeditionstid, så det er med at undersøge listen i god tid hvis der ønskes anderledes eller sjældne navne.