Den første gang en Cocktailselskab begynder at blive virkelig rund, og samtidig fortæller at nu har man besteget bjerget og der er kun en vej nu, ned ned ned på den anden side, er når man fylder 30.
Det er også et skel mellem ungdomsliv og voksenliv, som i virkeligheden først og fremmest er betinget af ens egen familiesituation (gift, samboende, børn), og derfor er livets realiteter gået op for mange flere år før denne milepæl.
En [cref tradition] til den ugifte fødselar, er at give også gaver som peberkværne og alt andet der kan lede tanken på peber. Der kan også
kastes peber ud over vedkommende som herefter omtales som pebersvend.
Med ugift fødselar må nok præciseres: ungkarl. For der er mange i dag, der kan tituleres som ugift, men allerede har sambo og børn på deres 30 års dag. Her vil der nok være dug på fødselsdagsbordet.
Den kvindelige pendant til en pebersvend, er naturligvis en Pebermø.
Ved ungkarles 25 års dag kan fødselaren ‘fejres’ som Kanelsvend/-mø.
En pebersvend var tidligere (de rigtig gode gamle dage!) benævnelsen for den bestyrer for købmændenes handelsfirma (som have peber som en vigtig vare) samt diverse kræmmere der rejste meget. Arbejdet var så krævende at det hovedsageligt blev tildelt ugifte mænd.
Senere er det gået ind i sproget som en ældre! ugift person (-svend).
Den ofte mødte udlægning, placerer pebersvenden som bestyrer i de hanseatiske handelshuse. Imidlertid mener Johannes Steenstrup i Historisk Tidsskrift (1909-1910), at anvendelsen af ordet i betydningen ‘en ugift mand’ først forekommer i det 17. eller 18. århundrede, hvor Hanseaterne havde mistet deres tidligere betydning.
Artiklen fra Historisk tidsskrift kan læses på tidsskrift.dk.
