Bordplan

Det kan være et puslespil af format at få gæsterne placeret ved festbordene, ikke mindst hvis man ikke kender alle gæster ret godt.
Ved diverse familiefester danner der sig ofte et mønster som kan afvige fra traditionelle bordplaceringer, men så har man jo blot sine egne traditioner.
Når man nu skal blande to familier, som bryllupsfesten gør, vil man ofte holde sig meget strengt til traditionerne. Der kan også komme (ønsker) meninger om placeringer der har årsag i forældreskilsmisser, hvor den ene part gerne vil fremhæves på den anden parts bekostning.

Bordplanen kan man ikke give for megen opmærksomhed, og allerede tidligt i festfasen kan man begynde at ‘dække op’ og flytte rundt på gæsterne, og det kan blive ved helt indtil den fysiske borddækning. Det er et fint led i festprocessen at betragte sin bordplan (daglig).
Er der gæster man meget gerne vil have med, som har det svært ved hinanden (eller som holder af at blive ynket eller ikke har format til at gemme deres egoisme på andres festdage) er der også en ekstra mulighed i at finde den bordopstilling som passer bedst i den givne situation.

Grundreglerne for bordplan er efter rang ved siden af festens hovedperson(er).
Rangfølgen ved familiefester er først og fremmest de nærmest beslægtede og så vinder alder over ungdom.

Den der afholder fest kan imidlertid med diktatorisk ret i stedet placere alle i ‘åndsbeslægtede’ klynger, hvor feststemningen vil være til stede før det første glas er bundet.

Hvad synes du?

Din e-mail offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>