Bridezilla

Når drømmen er det perfekte bryllup, er der intet der må stå i vejen for opfyldelsen af brudens prinsessedrøm. Det gælder for den personlige fremtoning og det gælder for omgivelsernes maksimale indhold af alt hvad der hører sig til ved et rigtigt bryllup – efter brudens mening.

Det er i brylluppets forberedelsesfase at de store følelser kan komme frem. Her kan bruden vise med hele paletten af (manglende!) skuespilkunst hvad hun absolut ikke vil mangle eller give afkald på – for hun har altid drømt om sig selv i dette eller hint udstyr. Det er bruden i fokus. Det er bruden der vil. Det er bruden der ikke vil. Det er bruden der råber. Det er bruden der tuder.
Kort fortalt er det vist noget der kan kaldes en vanskelig kvinde – og en vanskelig kunde.

Desværre er det ikke til at forudse, om den vidunderlige pige efter at have sat den magiske forlovelsesring på sin finger, undergår en forandring til et krævedyr fra helvede. Til en ægte bridezilla.
Løb mand, hvis du oplever en sådan kvinde. Det er nok ikke kun brylluppet hun mener skal følge hendes ideer og forestillinger. Der er også forestillinger om hus, bil og vovse der skal følge en mere eller mindre uskreven plan der ikke fraviges godvilligt.

Men du oplever det måske slet ikke, blændet af forelskelsens nådige svage syn. Måske kan det endog blive samlivets vidunderlige krydderi; kan ikke undværes og bliver kun et problem hvis der overdosseres!

Bridezilla er en sammensætning af brud og Godzilla, en ikke særlig venligtsindet dinousaur som er en mutation som resultat af en brintbombes virkning. Godzilla og dens ødelæggelse af omgivelserne har kunnet set i flere film, fx. Godzillas, King of the Monsters fra 1956 og Godzilla fra 1998 med Matthew Broderick og Jean Reno.

Brudezillas ser stort på omgivelserne. Alt drejer sig om at opfylde drømmene som voksede gennem ungpigelivet. Som en besættelse skal drømmen opfyldes uanset omkostningerne. I tiden for realityprogrammer er denne type også hovedpersoner i en tv-serie at samme navn.
TV serien hed imidlertid ‘Manhatten Bride’ under hele produktionsfasen i 2001, men fik så den nye, absolut mere powerfulde titel Bridezillas da udsendelserne startede i 2003. Dette fik en af de medvirkende brude til at sagsøge producenterne, eftersom de ikke ville have medvirket hvis de kendte til denne drejning – sagde de.
Sendt i Danmark (2008) på TV2 Zulu.

Hvad synes du?

Din e-mail offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>