Fastelavn

Fastelavn er mit navn

Dette er børnenes fest.
Karneval er de voksnes tilsvarende fest til udklædning.

Hele ugen kan bruges i børnehaver til at lave dragter eller prinsesseudstyr til ugens afslutning med at slå katten af tønden, som oftest bliver til en fest som alle forældre også deltager i.
Skoler har ofte også tøndeslagning, hvor udklædningen er omvendt proportional med øgningen af klassetrin.

Tønder med slik

Tusindvis af tønder fyldes med slik og frugt og hænges i en snor, hvorefter børnene på rad og række skiftes til at give tønden en slag. Den der smadrer tønden så godterne ryger ud bliver kattekonge med de beføjelser det nu medfører. Det kan være, ud over at få den store krone på hovedet, at udnævne en kattedronning til at stå ved sin side og modtage folkets hyldest. Og hvem har ikke lige en dronning i tankerne! Hvilken procedure der skal være hvis en pige smadrer tønden må i ligestillingens navn være afklaret inden der startes med at smadre fandens symboler, som ofte ses på tønderne i form af påsatte katte.

Gammel katolsk skik

I gammel katolsk tid var fastelavn starten på en 40 dage lang faste som var forløbet op til påsken.
Fastelavn = Fastetiden mellem fastelavn og påske. Den begyndte onsdagen efter fastelavnssøndag, og hed askeonsdag. Fasten blev indledt ved at præsten tegnede et kors i panden på kirkegængerne med aske.
Forud var gået nogle gode maddage hvor der virkelig kunne blive spist op; flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag.

Reformationen ændrede fasten

Efter reformationen (1536) blev fasten afskaffet mens fastelavnen overlevede som en folkelig skik der dog stadig er blevet mere og mere udvandet og mistede den sidste mærkbare indflydelse, da fastelavnsmandag i løbet af 1960’erne forsvandt som en skolefridag.

Men at klæde sig ud og slå katten af tønden, lader til at forsætte i børnehave og skoler som vanligt.