Kalender

Vi kan glæde os over, at leve i en verden, hvor vi til trods uenighed med hvilket kalendersystem der skal bruges, er blevet så systematiseret at alle pc programmer der anvender kalenderfunktioner, også kan konvertere mellem diverse kalendere, så også en bestilling på en rejse til Jerusalem vil medføre et hotelværelse står klar når vi ankommer.
Vi synes nok vores kalender, den gregorianske, er grænsende til perfekt, men det har åbenbart ikke været muligt at overbevise hverken brugerne af den islamiske eller den jødiske kalender.
Det er ikke blot månedens navn og påskens placering der er flere opfattelser af. End ikke nytår eller årstal kan vi blive enige om hvor skal placeres eller begynde.
Skal det være beregnet fra år 622 som den islamiske?
Eller skal der tælles fra år 3761 f.v.t. (verdens skabelse) som den jødiske?
Eller er den bedste kalenderstart fra Jesu fødsel (sådan cirka) som den gregorianske kalender anvender?

Til trods for kalenderreform af flere omgange, er der stadig flere systemer (sol, måne og stjerner) der har problemer med at smeltes samme til en enhed.
Vi må nok konstatere at det ikke er lykkedes at få ‘knækket koden’. De ‘skæve’ helligdage kan svinge med op til en måned. Det er en konstant påmindelse om problemerne med at få kosmiske forhold ned på det menneskelige plan.
Derudover har ethvert land, folk eller etnisk gruppe deres egne helligdage der ligger så grundig forankret at de ikke kan tænkes accepteret at blive fjernet i dag, som der lykkedes Struense at gøre ved den store danske helligdagsreform i 1770, der bare lige fjernede 11 helligdage.

Kalenderen har ændret sig så meget gennem tiden at det er så godt som umuligt at være sikker på en dato eller et årstal hvis vi går bare en smule tilbage i historien.
Svaret på hvorledes kalenderen var i gamle dage kan kun svares på en måde: Anderledes end før.
Måske er er det store spørgsmål hvorfor kalenderen var konstrueret på hin måde, men det kræver en del interesse for at åbne den historie for den er stor og omfattende. Den interesserede kan eventuelt få seriøs indsigt på disse imponerende sider fra http://www.jmarcussen.dk

Kalenderen er kirkelig funderet på den måde at de kirkelige fester bliver markeret på det tidspunkt kirken (den katolske) syntes, med årets omdrejningspunkt på 21. marts som forårsjævndøgn, hvorom hele årets religiøse fester rettes ind.
Det er også denne kirkelige påvirkning der lader ændringer (selv om de er gode!) tage lang tid om at blive accepteret af lande med andre dominerende kirkeretninger – ‘Kan der virkelig komme noget godt fra Rom?’, var uden tvivl årsagen til den lange årrække der måtte gå før alle godtog de utvistelige forbedringer og gik med til et kalenderskifte.

Hvad synes du?

Din e-mail offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>