Tamperdag

På kvartalslige tamperdagen nedsattes tamperretten (bestående af stiftsamtmanden og nogle gejstlige medlemmer – kapitelsret), som behandlede ægteskabelige problemer (ansøgning om skilsmisse).

Tamperretten blev nedlagt i 1797 efter at have været sat siden 1542, hvorefter ægteskabssager overgik til den civile ret.

På navnedag kunne man modtage et bindebrev (fra en eller flere), som kunne være en opfordring til at holde et gilde hvis man ikke kunne løse knuden. Såfremt man ikke havde en navnedag i almanakken, kunne man modtage bindebreve på tamperdagene.

Tamperdagene har ikke altid ligget 100% fast, men de fire årlige dage har dog været underlagt relativ begrænset tidsforskydning:

A: Tamperdageverset.
Onsdag efter aske vi tamperdage få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter hellig korsets fest,
Onsdag efter Lucia komme tamperdage vist.

B: 1. i fasten = 2. onsdag efter fastelavn.
2. i pinsen = 1. onsdag efter pinse.
3. om høsten = 3. onsdag i september.
4. før jul = 3. onsdag i december.

C: Der kunne også være tale om faste kalenderdage som:
2. eller 16. marts – 1. juni – 26. september – 14. december.

D: Eller 3. onsdag i hvert kvartals begyndelse.

Hvad synes du?

Din e-mail offentliggøres ikke. Påkrævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>